Øjenvippernes funktion er at forhindre fremmedlegemer, såsom regn, sved og snavs, i at trænge ind i det sarte øje. Det er vigtigt at pleje ens øjenvipper korrekt, for at undgå forskellige sygdomme og tilstande, der involverer øjenvipperne.
Der er en række forskellige sygdomme:
- Madarose (græsk/engelsk: medarosis): Tab af øjenvipper. En tilstand der kan føre til enten fuldstændig, eller delvist tab af øjenvipper.
- Blefaritis: Inflammatorisk tilstand, som er en irritation af øjenlågets kant, der hvor øjenlåget møder øjenvipperne. Ved blefaritis vil øjenlåget hæve, blive rørt og kløende, samt vil huden blive flaget, og øjenvipperne vil muligvis falde af.
- Trichiasis: Indgroede øjenvipper eller øjenvipper, der vokser mod øjet i stedet for væk fra dem. Ved trichiasis vil man føle konstant irritation. Sygdommen kan medføre betændelse.
- Fladlus: Fladlus er små – omtrent på størrelse med et nålehoved. Fladlus ligner et gulligbrunt skæl, og sidder ved roden af øjenvipperne. Ved fladlus vil man være generet af kløe, samt vil der forekomme skorpedannelse i kanten af øjenlåget. I enkelte tilfælde, kan man se lusene og deres æg, i øjenvippernes rødder.
- Bygkorn (hordeolum): Inflammation af inficerede hårsække og talgkirtler i øjenlåget – en betændelsestilstand uden bakterier eller virus. Ved bygkorn vil der ses et rødt, ømt og hævet område, som kan forekomme enten på indersiden eller ydersiden af øjenlåget.
- Trikotillomani: Forstyrrelsestilstand (psykisk lidelse), hvor en person har en uimodståelig trang til at plukke hår, heriblandt øjenvipper, ud fra sin egen krop. Handlingen medfører et mærkbart tab af hår.
- Hårsækmider (demodex folliculorum): Hårsækmider er hvide og omtrent 0,4mm store. De lever harmløst i hudens hårsække overalt på kroppen – ca. 98% af alle mennesker har disse mider på sig. Ved hårsækmider forekommer der irritation i form af kløe, især på øjenlåget. Derudover vil der også opstå rødme og belægninger på øjenvipperne, især ved roden. Man vil opleve at ens øjne oftere løber i vand, og i nogle tilfælde, vil der også ske skade på huden. Af og til kan disse mider, medføre blefaritis i øjenvippernes hårsække.
- Øjenbetændelse: Betændelse/infektion i øjets slimhinde eller i øjets hornhinde, som ofte skyldes bakterier eller virus. Ved øjenbetændelse vil der opstå rødme, hævelse, overfølsomhed for lys, irritation i form af kløe, tåreflåd, samt en tendens til at øjnene klistrer sammen med pus.
Mange af disse sygdomme kan forebygges ved korrekt hygiejne.
Fx skyldes bygkorn at øjenvippernes hårsække og/eller talgkirtler, af ukendte årsager tilstoppes, og derved kan fedtstofferne ikke flyde ud. Hårsække og/eller talgkirtler kan blive tilstoppet, hvis fx olie, støv og makeuprester ikke renses af vipperne i en længere periode. Den samme tendens ses hos fx hårsækmider som lever af de fedtstoffer som kirtlerne producerer, og det er derfor vigtigt at få fjernet disse fedstoffer fra øjenlåg og hår, så hårsækmider og andre sygdomme, ikke har noget at leve af.
Det skal dog understreges at ikke alle sygdomme kan holdes væk, men man mindsker risikoen for en masse sygdomme ved god og grundig hygiejne.
